Majprojekt

Maj-projektet i Georgs Æske er noget ganske særligt for os alle.

Det er et projekt, som strækker sig over 2 uger. Alle børn og voksne i Georgs Æske bliver opdelt i grupper på tværs af stuerne inden Maj-projektets start. Alle grupper inviterer forældrene / bedsteforældre til at tage med i skoven en dag eller to.

Alle børn og medarbejdere forlader Georgs Æske for at tilbringe størstedelen af dagen ude i skoven. De mindste går til en nærtliggende skov. Her er der et område som indeholder skov/ sø/ sol /skygge og det er muligt at finde steder hvor der er naturlige ruchebaner, bladhuler og kravle-bakker.

De større børn bliver kørt med bus til Frydenborg, der er et spejderområde ude på Frydenborgvej i Hillerød. Området indeholder spejderhytter, eng, bålsteder, skov, sø, naboerne har heste og får! Et fantastisk sted der danner rammen for nogle fantastiske naturoplevelser.

For de kommende skolebørn, slutter projektet af med en overnatning i telt.

I løbet af Maj-projektet har vi særligt fokus på:

Krop og bevægelse: At alle børnene udfolder sig motorisk i skoven.

Inklusion: Børn og medarbejdere er delt op i mindre grupper, på tværs af de sædvanlige grupper, hvilket giver mange nye kammeratskabs relationer.

Naturen og naturfænomener: At børnene oplever naturen gennem deres sanser og udvikler en nysgerrig tilgang til de oplevelser skoven kan tilbyde.

Vi går som voksne forrest med et godt eksempel ved at vise at vi tør røre, holde, klatre osv.

At de voksne følger barnets initiativ og nysgerrighed.

Vi henter oplevelserne til barnet med respekt for eventuel reservation og forskrækkelse.

Forældrene er hjertelig velkommen til at deltage i en eller flere dage.

 

Bilag