Velkommen i Georgs Æske

Om at starte som ny familie i Georgs Æske:

Den første tid i Georgs Æske bruges til det der i pædagogiske kredse kaldes "indkøring" - dvs. at barnet stille og roligt sluses ind i gruppens vaner, hverdagens struktur osv. Vi anbefaler, at den første tid består af korte dage, ligesom det er vigtig at I har afsat tid til at være i Georgs Æske sammen med jeres barn. For nogle børn tager det relativ kort tid - for andre længere tid, at falde til. Nogle børn græder i begyndelsen, når I går fra dem om morgenen. De forstår endnu ikke, at I kommer tilbage senere og henter dem. Det kan godt være svært at gå fra barnet, men vink farvel alligevel – gå aldrig uden at sige farvel. Som regel holder barnet op med at græde, så snart I er ude af syne, men er I urolige, er I altid meget velkomne til at ringe og høre, hvordan det går. Hvis barnet er utrøsteligt, så ringer vi til jer. Hver "indkøring" er individuel, og detaljerne aftales med barnets pædagog.

 

Eksempel på en indkøring:

  • 1.dag: Barnet kommer i Georgs Æske sammen med den ene eller begge forældre og er i institutionen i ca. 1-2 timer.  

  • 2.dag: Barnet kommer igen sammen med den ene eller begge forældre. Barnet kan prøve at være med til frokost. Forældrene kan på anden dagen prøve at sige farvel og komme tilbage alt efter barnets reaktion. (I kan gå ind i personalestuen og drikke en kop the/kaffe). Det er vigtigt, at barnet oplever at forældrene siger farvel! Det kan være fristende at gå, når barnet er uopmærksom, men desværre kan der ske det, at barnet bliver meget ulykkelig, når det oplever at forældrene er væk!

  • 3. dag: forløbet fra dag 2 gentages, men forældrene kan her prøve at lade barnet være sammen med personalet i lidt længere tid. (Dette er for at få barnet til at opleve at selvom man bliver afleveret hos os, så kommer mor og far henter igen.)

  • 4 dag: Forældrene afleverer barnet og går hjem igen. De kommer tilbage igen efter frokost og det aftales hvordan personalet putter barnet.

 

Alt i alt er det godt med en blid og rolig start, hvor barnet ikke har for lange dage. Først og fremmest er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnets behov og dermed tilpasse opstarten derudfra.

 

 

 

Jo tryggere, vi kan gøre jer som forældre – jo tryggere børn